MOTOR

RECYCLE

GEAR

MOTOR • RECYCLE • GEAR •

Kunne du tænke dig at sælge dit brugte motorcykeludstyr?

Så læs mere her på siden om hvad det kræver.

Lad os tage dit udstyr i kommission.

Kom forbi.

Før at vi kan sælge dit brugte udstyr, så er du nødt til at komme forbi butikken, så vi kan se hvad det er for noget udstyr du har. Når du så er i butikken kan vi komme med et bud på, hvad vi mener vi kan sælge dine ting for. Det kan også være du selv har en ide om hvad det skal koste. Vi vil meget gerne guide dig hvis du har behov for dette.

Kan det betale sig?

Når du sætter dine ting til salg i vores butik, så får du adgang til en stor eksisterende kundebase gennem 100% MC-køreskole, som har 20-30 nye elever der starter hver tredje uge gennem hele MC sæsonen. Så alene på baggrund af det, så er svaret ja! Desuden slipper du selv for alt besværet ved at skulle oprette annoncer, svare på en masse spørgsmål, tage dig af useriøse henvendelser, løbe på posthuset og sidst men ikke mindst, have folk rendende i dit hjem.

Hvad koster det?

Fordelingen hedder 60-40, hvoraf de 60% er til dig. Så snart vi har solgt dine ting, vil vi sætte pengene ind på din konto og sende dig en sms.

Som du nok har gættet, så er vi er en butik som alle andre, der også skal kunne holde gang i de berømte (motorcykel)hjul for at få det hele til at køre rundt. Det betyder jo så, at der selvfølgelig er udgifter forbundet med at drive forretningen, derfor tager vi 40% af salget. Men så sørger vi også for at lave nogle gode fremvisninger af dit udstyr - både online men også fysisk. Så bliver du selv fri for at skulle måle ærmer, hovedomkreds, skridtlængde og hvad der ellers kunne være af ting og sager, en potentiel køber kunne komme med af spørgsmål. Vi sørger for det hele!

I den gode sags tjeneste.

Vi ved efterhånden godt, at genbrug er godt for vores hårdt prøvede jordklode, og at det er noget der er behov for at vi tager meget alvorligt.

Men noget andet der også altid er behov for er hjælpende hænder. Nogen tilbyder sig selv til frivilligt arbejde, og andre vil gerne donere i forskellige former. Der er mange måder at give en hjælpende hånd på… og hver og én tæller!

Derfor vil vi gerne give dig muligheden for, at du kan donere din del af salget til en velgørende organisation efter eget ønske. Vi skal nok sørge for alt det praktiske. Vi kan altid tage en snak om det, når du kommer ned og afleverer dit brugte udstyr.